Møldrup Lokalhistoriske Arkiv
Foreningen for Lokalhistorisk Arkiv for Møldrup og Omegn

Hersom

På nordsiden af den brede Skalsådal, i den sydlige del af Møldrup kommune ligger landsbyen Hersom.

Hersomgård var i 1496-1504 ejet af Stig Vesteni. Han solgte gården til rigsråd hr. Niels Høg, der døde 1524 og hvis arvinger endnu i 1552 ejede den. 1598 solgtes gården af Ludvig Munk til Kvistrups enke, fru Anna Lykke, i hvis tid gården brændte. Hun solgte 1602 Hersomgård med 6 gårde m.m. til rigsmarskal Peder Munk, men skødet dømtes magtesløst, og gård og gods blev så ved indførsel udlagt til Iver Munk til Krogsdal, som 1604 overdrog den til Børge Trolle (død 1610). Derefter tilhørte Hersomgård Hans Lange til Brejninggårds enke, fru Johanne Skram (død 1620, hvis datter fru Karen Lange 1626 udkøbte sin broder Gunde Lange og 1632 solgte den til fru Dorte Juul, der synes at have overdraget den til sit søskendebarn Berete Juul, gift med Knud Galt, der 1632 og 1639 skrev sig til Hersomgård. 1653 skrev Laurits Friis sig til Hersomgård, mulig dog kun som bruger af den, for allerede 1647 tilhørte den Laurits Skinkel (død 1670), som 1655 solgte den til hr. Anders Bille, der døde 1756. Hans arvinger ejede den 1663.

I svenskekrigen blev Hersomgårds skove ødelagte. 1667 kom den ved skifte efter hans datter fru Mette Bille til hendes datter Lisbeth Krabbe, hvis mand etatsråd Herluf Trolle 1689 overdrog gården til sin hustru, men straks efter hendes død 1699 solgte han den til Christoffer Rosenørn (død 1745). Derpå ejedes gården af dennes søn oberstløjtnant Peder Rosenørn (død 1775). Han er nok den mest velstående mand, der har ejet Hersomgård. 

Peder Rosenørn som ejede Hersomgård. I 1721 var Korsøgård blevet købt sammen med 3 kirker og bøndergårde. Foruden de 3 kirker Hvam, Hvilsom og Simested ejede Peder Rosenørn Hersom, Bjerregrav, Klejtrup og Roum kirker. Det gav jo kirketiende, men til gængæld skulle han vedligeholde kirkerne. Til Hersomgård var der 31 fæstebønder.

Hersomgård i 1775: en indbydende auktionsbeskrivelse: "Hersomgårds bygning består af tre sirlige fløje borggård og tre fløje ladegård. Bindingsværk, alt sammen i fuldkommen god stand og vel vedligeholdt, forsynet med en lige så stor som smuk og fordelagtig have, ved hvis trende sider den yndigste prospekt haves af enge, åer, søer, skove, kirker, byer og stæder. Ved gården findes og ypperligt springvand, der udvælder af en hvid sandbanke og fournerer fem store fiskeparker ved uafladeligt at løbe af den ene i den anden, og omsider pryder haven med sit prægtige og især behagelige gennemløb. I parkerne er forråd af alle hånde fisk såsom: Karper, Brasen, Karudser, Aborrer, Skaller, Gjedder, Suder, ål m.fl. Så kan og af den straks neden får gården løbende store å som og især af den samme væernde og Hersomgård tilhørende anseelige ålegård, stensgårde kaldet, daglig have fisk af ål, aborre, skalle. jr. Gjedder og Ørreder, endog af den importence at når samme rettidig er bleven opagtet, har gårdens ejere derved ej alene kunnet forsyne sit ganske hus året om uden at købe fisk, men endog sælge og overlade mange læs til andre. Til Hersomgård er jagt af harer i mængde og undertiden af store vildt, som går over åen og kommer fra omliggende skove, og ellers af ur- og agerhøns, brokfugle, kramsfugle, bekkasiner af alle slags, item vildænder og andet deslige fuglevildt. Hersomgård er ellers beliggende 2½ mil fra Hobro som er en liden søstad, og 2½ mil fra Viborg, hvor dens ejere med god bekvemmelighed, dels til købmændene og dels på torvene til indvånerne med fordel ugentlig kan sælge og afsætte alt, hvad de af korn og fedevarer har at aflade." - 

Men til trods for alle herlighederne måtte afholdes gentagne auktioner, førend gården endelig den 22. november blev solgt til major Rosenørn i Ålborg for 27.200 Rd.

I den tid major ROsenørn havde gården, blev stavnsbåndet ophævet, han byggede bl.a. i 1792 en skole i Hersom, som stadig er bevaret. I 1797 solgte han gården til Chr. Ditlev Lüttichau, stamhuset Tjele og dermed var adelsslægten Rosenørns tid forbi på Hersomgård efter 98 års eje.

Da Christopher Rosenørn 1699 købte gården, lå den på nogle volde ca. 200 m vest for den nuværende beliggenhed, men borggården brændte i 1727 og ladegården 1730. Begge gårde opførtes igen af Christopher Rosenørn og hans søn Peder Rosenørn omtrent på den plads, hvor den ligger i dag. Borggården blev dog opført trefløjet.

Lüttichau solgte gården 1798 til landvæsenskommissær R. Gjørup og herredsfoged Th. Wissing. De solgte samme år, efter at have solgt en del fra gården, til Søren og Jens Tydsch. Disse fik bevilling fra Rentekammeret til at udstykke 13 ejendomme eller parceller. Den ene hovedparcel blev yderligere udstykket af Søren Tydsch. Gården tilhørte kort efter Christen Høg, der døde 1832, dennes enke solgte gården 1833 til O. M. Hoppe, der før havde haft Stubbegård.

Hersomgård brændte i 1835 og det blev Hoppes økonomiske ruin, han måtte i 1837 sælge den til S. Nors til Lille Restrup, hvis enke 1840 solgte gården til Knud Jensen Toft, der døde 1878. Gården tilhørte dernæst Karsten Schaman, som solgte til H. Brochdorf, efter hvem den 1880 ved konkursauktion solgtes til proprietær Buch Jacobsen, han døde i en tidlig alder og i 1906 solgte hans hustru Hersomgård til Peder Pedersen. 1911 solgte han gården til et konsortium til udstykning. Senere ejedes den til 1919 af H. Pen, og derefter af fru Johanne Egsborg. 

Fra først i 1920rne til 1942 var der mange forskellige ejere, dog ingen, der blev på Hersomgård ret lang tid; men i 1942 blev gården købte af Kristen Rask Nielsen, som havde en gård i Tollestrup. Dengang var gården i en ynkelig tilstand. Han antog sin søn som bestyrer. Marinus Rask Nielsen og hans hustru fik rettet gården meget op og de drev den til Marinus Rask Nielsen døde i 1965. Året efter solgte Helga Rask til Karsten Smedemark der 1. april 1969 byttede Hersomgård med Jørgen Ladegård Kristoffersen og hans hustru Doris, som havde en gård på Koldingegnen. I Kristoffersens tid er der sket store forandringer og bygningerne er istandsat, ombygget og udvidet.

I 1972 blev der solgt 40 tdr. land til Jydsk Kalksandstensfabrik som standsede produktionen i 1976. I 1978 købte B&C Danmark fabrikken og satte en produktion af tagsten igang. 

Ovenstående er uddrag af Årsskrift 1986 artiklen er skrevet af Karl Rind, Hvolris.

 

©Copyright 2012 - Møldrup Lokalhistoriske Arkiv - Udviklet af Thomas Sloth